Fanøs Historie

Fanø har historisk været krongods - og omtales allerede i 1231 i Kong Valdemars Jordebog. På en auktion i Ribe i 1741 lykkedes det fanikkerne at købe øen af kongen - iflg. sagn bestak fanikkerne en tjener til at manipulere med et ur - for at snyde kongen til at tro at ingen andre købere var mødt op på auktionen. Det lykkedes herved fanikkerne at erhverve sig øen - og de fik herved retten til "fri sejlads", som ellers havde været forbeholdt ripenserne (befolkningen fra Ribe). Hvor hovederhvervet havde været fiskeri præges øen frem mod 1807 af vækst i form af skibsbyggeri og handelsflåde. Under englandskrigene 1807-1814 mistede Fanø hovedparten af flåden. Der blev derfor på Fanø en stagnationstid, der varede til omkring 1840. Herefter kom der igen gang i skibsbyggeriet og frem mod 1897 oplevede Fanø en storhedstid. Der blev i perioden fra 1768 til 1896 bygget ca. 1100 skibe. Ca. 20 år senere var Fanøs flåde forsvundet - den havde ellers været blandt de 4 største flåder i Danmark. Under 2. verdenskrig sejlede mange fanikker enten for de allierede eller for Fanø's egen flåde. Mange døde i denne periode, idet skibene enten sejlede på sø-miner - eller blev sænket af tyske ubåde. Fanø blev af tyskerne hurtigt en vigtig del af tyskernes strategi, idet de fra Fanø kunne overvåge havnen og lufthavnen i Esbjerg. Derfor anlagde tyskerne i 2. verdenskrig ca. 300 bunkers på Fanø, 2 tip-vogn-baner, betonveje og minefelter. Det er stadig muligt at se de mange bunkers og de karakteristiske betonvejene på Fanø.

En længere udredning kan læses på naturstyrelsens hjemmeside:

http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Soenderjylland/Fanoe/Historie/