”Villa Quisisana”

”Villa Quisisana” blev opført i 1897 som sommerbolig for en rigmandsfamilie, formentlig fra Berlin - I hvert fald er huset i 1909 forsikret af en familie "Blumenfeldt aus Berlin". Tidens internationale strømning afspejles imidlertid i bygningen, som tydeligvis overvejende har et engelsk stilpræg, sågar havde huset hæve-skyde-vinduer i frontpartiet. 

Takket være den daværende lokale fotograf N.M.Kromann findes i dag endog særdeles prægtige og skarpe billeder af huset helt tilbage fra omkring opførelsen for 108 år siden.

Villaen som den så ud nyopført Villaen som den så ud nyopført

Det eksotisk klingende navn har sit udspring i det italienske kongelige slot, ”Palazzio Reale Quisisana”, beliggende lidt syd for Napoli ved oldtidsbyen Stabia og med den nutidige stedsbetegnelse ”Castellamare di Stabia”, d.v.s. ”Stabias slot ved havet”. Selve navnet Quisisana er en sammensætning af Qui - si - sana , altså : ”hvor man sanerer sig” eller mere ligeud: ”(Her) hvor man bli’r sund”. Mange logihuse og hoteller verden over bærer i øvrigt dette pittoreske navn, som mange har en forkærlighed for at udtale uden det sidste s. Bevidstheden om navnets italienske sammensætning afhjælper dette udtaleproblem.

Min kone og jeg erhvervede i l982 ejendommen på et tidspunkt, hvor den bygningsmæssige standard uden overdrivelse måtte siges at være på ruin-stadiet.

At vi kunne finde på at kaste os ud i en sådan ”redningsaktion” havde flere årsager. Primært skyldtes det dog vores fascination af ejendommens storslåede beliggenhed kombineret med husets forholdsvis klare form og uændrede indre struktur.

Det er gået ligeså stille fremad med istandsættelsen i løbet af de efterhånden mange år siden erhvervelsen i 1982. I 2002 fandt bestyrelsen for Nykredit’s ”Boligpris” resultatet af indsatsen værdigt til en belønnig.

Villaen får Nykredits boligpris Villaen får Nykredits boligpris



Der vil dog til stadighed være videre renoverings- og vedligeholdelsestiltag at sætte i værk på en så høj, muret bygning med en så ekstremt udsat – og skøn ! – beliggenhed så tæt på det saltholdige, "stormpiskede" Vesterhav.

Viggo Holten